I dag startede forsøget med at få adgang til internettet til eksamen. Vi havde i den anledning et kort besøg af DR her til morgen.

Forsøget er betalt af Undervisningsministeriet og går ud på at afprøve mulighederne i inddragelse af internettet i Dansk A (2d, 2w), Samf A (2w, 2u) og Matematik A (2x) over de næste to år. Forsøget har det dobbelte formål at tilpasse eksamen til tidens arbejdsformer og på længere sigt at digitalisere hele processen i forbindelse med skriftlig eksamen (opgaveudlevering, aflevering, censur).

Medierne interesserer sig naturligt nok for fænomenet snyd. På det felt er instruksen til eleverne, at de ikke må kommunikere via nettet, og at de ikke må uploade deres besvarelser på nettet, så andre får adgang til dem.

Århus Statsgymnasium dimitterede den 27. juni 189 studenter.

Her følger dimisssionstalen.

Vi nærmer os eksamenstiden. Før i tiden sendte vi på denne tid pensumlister til de censorer, der skulle medvirke ved vores sommereksaminer. Nu til dags fremgår undervisningen på de enkelte hold af de såkaldte undervisningsbeskrivelser, der ligger på skolens websted. Undervisningsbeskrivelserne rummer information om, hvad der er blevet undervist i på de enkelte hold - og det er den baggrund, som eleverne har, når de går til eksamen, og som censor sætter sig ind i.

Undervisningsbeskrivelserne er imidlertid også åbne for offentligheden. Alle har således mulighed for at se de konkrete forløb, som de enkelte klasser har været igennem.

Kigger man på undervisningsbeskrivelserne for en enkelt 3g-klasse, vil man opdage en opfindsomhed og righoldighed af temaer, og man får syn for den bredde og horisont, som eleverne gennem det 3-årige STX-gymnasieforløb kommer til at forholde sig til. Det kan være hårdt at gå på vores gymnasium - men det kan ikke være uspændende!

Undervisningsbeskrivelserne vidner om, at gymnasiet til fulde lever op til sine overordnede formål, nemlig at give eleverne muligheden for

• at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling
• at udvikle deres kreative evner og deres kritiske sans

 og

• at give dem forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Hvis man får lyst til at se på undervisningsbeskrivelserne, er fremgangsmåden følgende:

1. Man klikker fra gymnasiets startside på "Studieplan" nederst i højre hjørne. Hvis man bruger en nyere Windows Explorer, vil der komme en advarsel (certifikatfejl), som man roligt kan overhøre og fortsætte.
2. Når man er kommet ind i studieplanen, vælger man "Offentlig studieplan - fag/hold".
3. Herefter udpeger man et hold (05a da  betyder eksempelvis 3.a dansk - 05 sigter altså på årgangens startår og bogstavet a er klassebetegnelsen).
4. Når man har klikket på holdet, vælger man "Undervisningsbeskrivelse".

Århus Statsgymnasium  har haft den glæde at have mere end 300 ansøgere til de 9 nye 1.g-klasser.

Desværre har skolen ikke kapacitet til at optage alle ansøgere. Regionens Fordelingsudvalg Øst har besluttet, at der skal flyttes 33 elever fra Århus Statsgymnasium til andre gymnasier i Århus. Ved flytningen vil der så vidt muligt blive taget hensyn til ansøgernes 2. og 3. prioritet, til bopælens beliggenhed og til studieretningsønsket.

Ansøgerne vil pr. brev få besked om, hvilket gymnasium de er optaget på. Brevet afsendes her fra skolen den 9. maj.

I starten af januar kom den triste meddelelse, at bryggeriet "Ceres" skulle lukke ned og produktionen flyttes til Odense.

I den forbindelse gav fællestillidsmand Jesper Frid over for JP-Århus (8/1-08) udtryk for sin frustration på følgende måde:

"Nu kan man ikke længere få arbejde inden for Ringvejen, hvis man ikke har en studenterhue"

Dette skal man naturligvis ikke tage helt bogstaveligt, men udsagnet udtrykker ret præcist og tankevækkende det forhold, at der stilles stadig større krav om uddannelse for at få fat i de attraktive jobs.

Jobs med korte eller ingen uddannelse flyttes ud fra centrum. Sådan er det i Århus - og sådan er det også i den større globale virkelighed.

En stadig stigende del af den produktion, der kan gennemføres uden særlige uddannelseskrav, er igennem de seneste år blevet flyttet fra Danmark (og Vesteuropa) til Østeuropa eller Asien. Vi skal fremover leve af borgere, som er kreative og højt uddannede, og som derfor kan organisere komplekse forhold, udvikle og tænke nyt.  

Vi kan også i disse år se, at lande som Kina, Japan og Indien (og sikkert mange flere) satser voldsomt på videregående uddannelser - så voldsomt, at vores egne unge begynder at få svært ved at følge med. Måske har mange danske unge også gennem en årrække taget lidt for afslappet på uddannelsen i tillid til, at vi var godt med i Danmark. Men nu begynder vi at få en fornemmelse af, at andre kører hurtigere.

I den situation er den rigtige strategi at opruste på uddannelse - både som enkeltperson og som samfund. Den enkelte må sørge for at få en solid uddannelse - og samfundet må opprioritere uddannelsesressourcerne.

Århus Statsgymnasium er som andre STX-gymnasier pr. 1/1-08 overgået til taxameterfinansiering. Vi har med spænding imødeset udmeldingen fra Undervisningsministeriet. Budgetprognosen lyder nu på 45.6 mill. kr. Det er lavere end forventet, idet det svarer til sidste års budget.

Heldigvis kan vi i de følgende år se frem til en forøgelse af vores budgetter. Det hænger sammen med, at Undervisningsministeriet ønsker at udjævne de markante forskelle, der tidligere har været i gymnasiernes driftsudgifter. Generelt set har små gymnasier uden for de store byer (og i visse amter) været meget dyre i drift. Disse gymnasier må fremover spare.  Århus Statsgymnasium har derimod som en række andre af de store bygymnasier  været særdeles omkostningseffektiv.  

Udjævningsordningen betyder, at Århus Statsgymnasium over 4 år får tilført ca 3.6 mill kr. ekstra.

Ingen skal ufrivilligt skifte klasse -  og alle udbudte studieretninger kan oprettes. Det er resultatet af 1g'ernes endelige studieretningsvalg i december 2007.

Det er meget glædeligt og samtidig en succes for skolens politik, der går ud på  allerede i starten af skoleåret at "ryste" eleverne på plads i grundforløbsklasser, der kan føres videre som studieretningsklasser efter jul.

Samlet set har 17 af vores 250 1g-eleverønsket at skifte til en klasse med en anden studieretning. Det er lykkedes for 11 elevers vedkommende, mens 6 elever har måttet ind på deres 2. prioritet (som oftest har været at blive i den oprindelige klasse). I det omfang, der sker flytning eller frafald omkring årsskiftet, vil det også være muligt at opfylde nogle af de 6 elevers 1. prioritetsønske.

Jeg har netop været på runde i alle vores 1g og 2g-klasser for at dels at fortælle eleverne lidt om skolen, dels at mærke efter, hvordan eleverne har det med skolen.

Temaerne har været forskellige på de to årgange.

I 1g-klasserne har jeg fortalt om den ny karakterskala og derudover især koncentreret mig om at finde ud af:
- hvordan eleverne har fået information om ÅSG
- hvad der har betydet noget for valget af gymnasium
- hvad der har overrasket eleverne positivt eller negativt ved mødet med Statsgymnasiet.

Når jeg har fået bearbejdet mine noter og spørgeskemaer, vil jeg komme med en sammenskrivning af resultatet, men jeg kan da allerede nu røbe, at vores nye elever er rigtig glade for at gå her, og at skolen har et flot image i omverdenen.

I 2.g-klasserne har jeg orienteret om betydningen af, at skolen er gået over til selveje, og jeg har også gennemgået den ny taxameterfinansiering.
Derudover har jeg orienteret eleverne om, hvordan deres eksamen bliver sat sammen - herunder hvordan det færdige eksamensbevis ser ud.
Endelig har jeg forsøgt at få et overblik over, hvordan eleverne oplever evalueringssituationen på skolen med henblilk på at få inspiration til den evalueringsstrategi, som skal være en del af vores nye kvalitetssystem. I den forbindelse har vi også talt om, hvad eleverne egentlig oplever som kvaliltet i gymnasiet.

Også her vil jeg sammenfatte resultatet, når jeg får det bearbejdet.

Danmarks Pædagogisk Universitet og  Rambøll Management er i gang med en større evaluering af elevernes studiekompetence i de gymnasiale ungdomsuddannelser (stx, hhx og htx).  Man har i undersøgelsen sammenlignet  1g-elever efter gymnasiereformen (dvs. den nuværende 2g) med 3g-elever efter gammel gymnasieordning (dvs. den årgang som gik ud som studenter i sommeren 2007).

Den første af 3 delrapporter er netop udkommet. Den tyder på, at gymnasiereformens satsning på udvikling af studiekompetence hos eleverne lykkes.

Her følger den sammenfatning af delrapporten, som er blevet præsenteret for Gymnasierådet:  

De væsentligste konklusioner

• Evalueringen peger på, at 1.g-eleverne har en relativt veludviklet studiekompetence, er højt motiverede, har en høj indre motivation for læring og er udfordrende i forhold til den viden, som de modtager. 1.g’erne efter reformen scorer højere end 3.g’erne fra før reformen, hvilket efter forfatternes mening kunne indikere, at en række elementer i reformen er slået igennem.

• Lærernes undervisningsform og metoder er meget varieret på tværs af skoler og på tværs af lærere. Tilsyneladende knytter valg af undervisningsform og metode sig mere til faget snarere end til uddannelsen.

• Lærerne er primært læringsorienterede i deres tilgang til undervisningen, men vægter næsten den læringsmæssige og den formidlingsmæssige side lige højt. Dette understøtter billedet af variation.

• Nogle lærere peger på, at gymnasiereformen tilgodeser de selvstændige og stærke elever. Det er endnu ikke muligt i evalueringen at se, om dette også er tilfældet.

• Der er generel opbakning til gymnasiereformen og studieretningsforløbene hos både elever og lærere, om end der også bliver udtrykt forbehold over for dele af reformen. Der er ligeledes opbakning til tankerne omkring samspil mellem fagene, og samtidig peger evalueringen på, at der bør være fokus på at styrke dette faglige samspil.

• De elever, som er blevet interviewet, er forskellige i deres tilgang til læring. Nogle er meget udviklede og selvstændige i deres læringsadfærd, mens andre reproducerer den viden, de modtager i undervisningen.

Citat fra rapporten:

”Selve det, at der arbejdes med læreprocesser og metakognition, gør også, at 1.g’erne har tilegnet sig et begrebsapparat inden for området. I det hele taget ligger der sandsynligvis en vigtig forklaring i det faktum, at selve fagligheden i det nye gymnasium har en bredere betydning end tidligere. Nu er faglighed også et spørgsmål om almene og personlige kompetencer og om evne til at kunne reflektere over og perspektivere fagene. Når undervisningen inddrager disse aspekter i højere grad end tidligere, er det ikke så overraskende, at 1.g’erne i højere grad end 3.g’erne behersker metafaglige aspekter, mens 3.g’erne i højere grad behersker den traditionelle fagkritiske diskurs. Det er muligt, at 1.g’erne ganske enkelt har bedre studiekompetencer end 3.g-eleverne, som en lærer siger det: ”Det forekommer mig, at de bevæger sig fra elev til studerende i langt højere grad end tidligere – jeg ser ting i 1.g, som jeg ikke har set i 3.g tidligere”. Hvis dette er forklaringen, vil det betyde, at gymnasiereformen allerede er slået igennem også i forhold til at fremme elevernes studiekompetencer og kunne tænke på tværs af fag.”

Som nævnt knytter valg af undervisningsform og metode sig mere til faget snarere end til uddannelsen og dens profil. På tværs af de gymnasiale uddannelser peger rapporten på nedenstående tendenser:

• Sproglærere synes mindst glade for tavleundervisning, men er blandt den gruppe, der i højest grad foretrækker individuel opgaveløsning.

• Undervisere i naturvidenskabelige fag (fx fysik, kemi og biologi) foretrækker i mindst grad gruppearbejde samt it/virtuel undervisning. De foretrækker i højest grad tværfaglig undervisning.

• Lærere i samfundsfag og matematik er mest glade for tavleundervisning. Lærerne i samfundsfag er derudover den gruppe, der i højest grad foretrækker projektarbejde, mens lærerne i matematik i højere grad foretrækker individuel opgaveløsning.

I går aftes havde Århus Statsgymnasium Åbent hus for vores nye 1.g'eres forældre.
Arrangementet var overraskende velbesøgt. Vi startede i en helt fyldt festsal med informationer og underholdning ved musikholdene, og herefter var forældrene ude i klasserne, hvor lærerteamene sammen med eleverne havde forberedt det videre program. 
Det er dejligt, at så mange forældre viser interesse for skolen, og jeg håber også, at det lykkedes for os at få forældrene til at føle sig lidt mere hjemme på den ny skole.

Med overgangen til statsligt selveje har 26 gymnasier, VUC-institutioner, social og sundehedsskoler og sygeplejeskoler i det tidligere Århus Amt samt JCVU dannet et IT-servicefællesskab. Servicefællesskabet driver med JCVU som vært IT-supportcenteret, som leverer størestedelen af de it-tjenester, som skolerne benytter sig af.

Servicefællesskabet har i 28/8-07 holdt styregruppemøde med deltagelse af alle deltagende skoler. På mødet aflagde IT-supportcenteret den første halvårsrapport. Rapporten viser, at budgettet på ca 9,4 mio. kr i 2007 ser ud til at holde. Desuden viser rapporten, at driften på de mange it-tjenester har haft nogle meget imponerende oppetider, der typisk ligger mellem 99,5-100 procent.
Der var generelt i styregruppen meget stor tilfredshed med IT-supportcenterets indsats gennem det første halve år i den ny konstruktion.

Budgettet for 2008 kommer til at ligge på ca 9.8 mio kr. - en stigning der ikke skyldes fordyrelser, men udvidelse af tjenesteydelserne.

Århus Statsgymnasiums andel af budgettet vil i 2008 være 521.000 kr.