Værdigrundlag
Det almene gymnasiums værdier
Århus Statsgymnasium tager afsæt i det værdisæt, der ligger formuleret i STX-bekendtgørelsens formålsparagraf, og som vi sammenfatter således:
Faglighed | Skolen skal udvikle elevernes viden og kompetencer gennem kombinationen af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. |
Almen dannelse | Skolen skal udvide elevernes perspektiv i tid og rum. |
Refleksion | Skolen skal bidrage til, at eleverne forholder sig reflekterende og ansvarligt til sig selv og deres omverden. |
Kreativitet | Skolen skal befordre elevernes kreative og innovative evner. |
Demokrati | Skolen skal bygge på og udvikle elevernes forståelse for demokratiske grundprincipper: åndsfrihed, ligeværd og frihed. |
ÅSG-værdier
I forlængelse af ovenstående har vi følgende skoleværdier:
Oplevelse | Oplevelser udfordrer såvel følelser som intellekt og er dermed et vigtigt element i undervisningen og i skolens liv i øvrigt. |
Rummelighed | Skolen skal skabe trygge rammer for undervisningen. Skolen har derfor en samtalekultur baseret på respekt for hinanden, tolerance og hjælpsomhed. |
Engagement | Plads til udvikling, eksperiment og improvisation under hensyntagen til helheden. |
Udsyn | Åbenhed for verden uden for gymnasiet. |
Fællesskab | At have en identitet som skole, noget at være sammen om. |

