Bygningen
Århus Statsgymnasium er bygget i 1958. Gymnasiet er blandt andet kendt for Asger Jorns reliefudsmykning i forhallen og den genvævede gobelin i festsalen. Men en gammel skole skal kunne modsvare moderne undervisningsformer. Derfor er en række af faglokalerne gennem de seneste år blevet moderniseret.
Studieområdet
Skolen har i 2005 indviet en helt ny fløj, der er indrettet til studieområde for eleverne med biblioteksfunktioner og elevarbejdspladser med computere. Her har du fri adgang til brug af programmer, internet, aviser, håndbøger osv. til forberedelse, opgaveskrivning og projektarbejder. Studieområdet er åbent både i skoletiden og efter skoletid om eftermiddagen.Der findes derudover elevarbejdspladser i kælderetagen.
Kantine
Kantinekøkkenet er gennemgribende nyrenoveret, og kantinen danner sammen med forhallen både i frikvarterer og mellemtimer rammen om det sociale liv.

