Tidsvarende arbejdsformer
Studieforberedelse
Vi anvender moderne arbejdsformer, der i høj grad kvalificerer til videregående studier. Over de tre gymnasieår trænes i konkrete projektarbejdsværktøjer, således at eleverne år for år bliver bedre til denne arbejdsform og kan stilles over for stadig mere komplekse opgaver. Der er muligheder for den faglige fordybelse og samtidig arbejdes der bevidst med at udvikle elevernes personlige kvalifikationer: samarbejdsevne, kreativitet, ansvarlighed, selvstændighed og evnen til at formidle. Netop sådanne kvalifikationer er efterspurgte på de videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet.
På nettet
En meget væsentlig del af de informationer, du har brug for i dagligdagen, ligger på skolens elektroniske net, hvortil du får din egen adgangskode. På nettet har vi et konferencesystem, hvor du har din egen mailboks, og hvor der for hvert fag er konferencer til kommunikation med dine lærere og kammerater om undervisningen. Endvidere vil du på nettet finde din arbejdsplan, forskellige undervisningsmaterialer og -forløb, eksamensplaner, karakterer, vejledninger, klassebilleder og meget mere.

