Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i skoleåret 05-06 foretaget en evaluering af arbejdet med tosporgede elever på en række ungdomsuddannelsesinstitutioner, herunder Århus Statsgymnasium.

Rapporten, der først offentliggøres sidst i oktober 06, giver Århus Statsgymnasium en meget flot vurdering.

Efter offentliggørelse vil rapporten kunne læses her.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i 2005-06 gennemført en undersøgelse af arbejdet med tosprogede elever på flere ungdomsuddannelsesinstitutioner, herunder Århus Statsgymnasium.

Rapporten blev offentliggjort 24/10 -06, og den giver en flot vurdering af initiativerne på Århus Statsgymnasium.

I rapporten hedder det specifikt om Århus Statsgymnasium p 97 ff.:

Århus Statsgymnasium er generelt præget af en sund diskussionskultur, af faglige og didaktiskedrøftelser og af pædagogisk udviklingsarbejde. Det har gennem tiden haft en afsmittende virkning på gymnasiets håndtering af de tosprogede elever. Gymnasiet har fx en unik lektiecafe kun for tosprogede, og skolen diskuterer til stadighed faglige, sociale og didaktiske fordele og ulemper ved den (se afsnit 9.14). Lærerne og ledelsen er generelt meget forandringsvillige, selv når det gælder et hjertebarn som tosprogscafeen.

Århus Statsgymnasium udmærker sig også ved at være et af de gymnasier i evalueringen hvor eleverne får de højeste karakterer. Det gælder både etniske danskere og tosprogede. Differencen mellem etniske danskere og tosprogede har dog i årene 2002/03 til 2004/05 været på omkring en halv karakter.

I skriftlig og mundtlig dansk får de tosprogede elever omkring en karakter lavere end de danske elever i såvel årskarakter som eksamenskarakter. Det skal dog siges at de etnisk danske elever har en relativt høj gennemsnitskarakter på ca. 8,5.

”Plads til mangfoldighed”. Det er gymnasiets uformelle slogan, og det gennemsyrer både det formelle værdigrundlag, den daglige undervisningspraksis og stemningen og holdningerne i lærerkollegiet. Det fremgår af selvevalueringsrapporten og interview med både eleverne, lærerne, studievejlederne og ledelsen.

Til trods for tankerne om mangfoldig og åbenhed mv. har skolen formuleret ordensregler for blandt andet religiøs og politisk aktivitet samt påklædning. Ledelse og lærere mener at sådanne regler er en forudsætning for at gymnasiet kan favne alle elever på én gang, at der er et vist fælles udgangspunkt og endelig for at skabe gode rammer for undervisningen. Gymnasiet ønsker ikke at segmentere subkulturer der ikke kan favne alle. Samtidig er der en god signalværdi i at have klare, eksplicitte regler. Af selvevalueringsrapporten og interviewet med ledelsen fremgår det dog at skolen erkender at det kan virke paradoksalt at skolen taler om mangfoldighed samtidig med at den begrænser elevernes handlefrihed. Det er et spørgsmål ledelse og lærere arbejder med i øjeblikket.

Gymnasiets ledelse og lærere er opmærksomme på at de tosprogede som gruppe har særlige faglige og sociale behov. Siden 1994 har der derfor været nedsat et ”tosprogsudvalg” bestående af lærere. Formålet med udvalget er at medvirke til at tosprogede elever integreres bedst muligt i gymnasiet. Udvalget har til opgave at foreslå konkrete initiativer og forvalte den amtslige bevilling på 70.000-80.000 kr., der har været øremærket til initiativer til gavn for tosprogede hvert år.

Evalueringsgruppen mener at et sådant tosprogsudvalg er essentielt i forhold til at fastholde et kvalificeret fokus på elevgruppen. Den årlige amtslige bevilling har samtidig været befordrende for diskussionskulturen på området. Den har medvirket til at ledelse og lærere til stadighed har skullet forholde sig til hvilke væsentlige forhold der er i spil på tosprogsområdet, og hvilke der skulle prioriteres frem for andre. Gruppen anbefaler at udvalget opretholdes, også selv om den amtslige bevilling eventuelt forsvinder når amterne nedlægges.

Ledelse og lærere er bevidste om at gymnasiet må påtage sig den samfundsmæssige opgave at optage de elever der bor i nabolaget. Gymnasiet går altså ikke kun efter de bedst præsterende elever selv om det – i kraft af det høje ansøgertal som skolen har – for så vidt kan vælge denne gruppe. Gymnasiet optager med andre ord tosprogede elever, herunder også svage tosprogede, selv om de måske ikke har de højeste karakterer fra folkeskolen. Det finder evalueringsgruppen sympatisk og efterstræbelsesværdigt for andre gymnasier.

Tiltag

Gymnasiet har iværksat flere tiltag for svage elever, heraf tiltag specifikt for tosprogede. Blandt de mange tiltag kan nævnes tosprogscafe, læsevejledning, screening og opfølgning på screening samt sociale arrangementer som etniske og alkoholfrie fredagscafeer. Tiltagene er alle beskrevet i kapitel 9 og bliver løbende i denne rapport anbefalet til andre gymnasier. Derudover har gymnasiet andre tiltag som fx elektronisk kommunikation.

Den elektroniske kommunikation er dels en hjemmeside der informerer om tosprogscafeens åbningstid, lærerbemanding osv., dels et konferencerum for lærere og elever. Ifølge selvevalueringsrapporten og lærerinterviewet har denne elektroniske kommunikation styrket tosprogscafeens synlighed på skolen og sikret at lærerne kan tilrettelægge indholdet i cafeen i direkte forlængelse af eleverne behov. Endelig har den styrket legitimiteten over for forældrene.

I elevundersøgelsen og elevinterviewene fortæller eleverne kun positivt om skolen og de konkrete tiltag. Blandt andet værdsætter eleverne, både de etnisk danske og de tosprogede, at gymnasiet har et tiltag kun for tosprogede, nemlig tosprogscafeen. Her føler de tosprogede sig trygge og på samme faglige niveau som de andre deltagere. Cafeen er ifølge eleverne med til at styrke sammenholdet og deres personlige selvværd. I forlængelse af denne rapports diskussion af stigmatisering er det relevant at nævne at hverken etnisk danske eller tosprogede elever mener at det er stigmatiserende at deltage i tosprogscafeen.

Det er evalueringsgruppens opfattelse at gymnasiet gennem mange år har arbejdet seriøst og konstruktivt med at tilrettelægge den daglige undervisning, støttetiltag og det sociale liv på skolen bedst muligt for alle skolens elever. Pga. den store pædagogiske refleksion og de mange fællesdiskussioner besidder skolen nu en masse viden og erfaringer. Dem kan skolen med fordel dele

med andre gymnasiale uddannelser. Evalueringsgruppen anbefaler

- at Århus Statsgymnasium arbejder yderligere med at udbrede sine erfaringer med at arbejde med tosprogede elever til andre gymnasieskoler.

Til trods for den gode indsats står Århus Statsgymnasium over for det samme problem som mange andre gymnasier, nemlig at alt for få elever tager imod de frivillige tilbud om faglig støtte osv.

Ledelse og lærere nævner under interviewene at det i særlig grad er svært at få drengene til at deltage. Ledelse og lærere overvejer på nuværende tidspunkt hvad de vil gøre for at løse problemet.

Evalueringsgruppen anbefaler i første omgang at gymnasiet stiller langt skrappere krav til de svage elever om at deltage (se afsnit 6.2)."

Læs hele rapporten her:

http://www.eva.dk/Files/Filer/Rapporter%202005/Tiltag%20for%20tosprogede/Endelig_rapport_Gymnasiernes_tiltag_for_tosprogede_elever_-_rev._kd.pdf 

Århus Statsgymnasium har udarbejdet en opfølgningsplan i forlængelse af EVA-rapporten om initiativer i forbindelse med tosprogede elever.

Læs opfølgnngsplanen her.