Født i København 1934. Debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1953 som 19 årig. Opnåede både dansk og fransk økonomisk støtte til at arbejde og studere i Paris i 1959 og bevæger sig fra naturalisme til ekspressiv kunst. Efter gennembruddet på Galleri Birch i 1960, tildelte Ny Carlsbergfondet JHS et rejsestipendium, som gjorde det muligt at arbejde på det meget anerkendte brochestøberi Fondera Artistica Veronese i Verona Norditalien. Her kunne JHS videreudvikle den særlige ”cire perdue” (tabt voks) teknik.
JHS bruger selv ordet "mindesvupper" i flere forskellige sammenhænge, positivt om at hente styrke i fortiden, når nutiden synes vanskelig, negativt når man hænger lidt for meget fast i fortiden. Tilsvarende med ”En erfaring mindre”. Det er titlen på en bog om JHS, en film og JHS bruger selv udtrykket i dagbøgerne og andre steder. Der er altså noget særligt ved netop de to skulpturer, og som JHS selv udtaler, så er kunst aldrig ”referenceløs”.
Figur støbt i bronze i Verona i 1963. Indkøbt 1964 og opstillet på ÅSG i 1967 (Ifølge Ny Carlsbergfondets hjemmeside). Først opbygget som voksmodel i den særlige cire perdue teknik. For at arbejde tredimensionelt med figuren blev den hængt op i tråde i loftet og støttet med bambuspinde.
Alt efter afstand og vinkel til figuren ligner den et krebsdyr, en frø eller et glubsk rovdyr, som er ved at fortære et bytte. Inde i gabet findes en tandlignende ting, som har form som et horn fra et næsehorn.
En mindesvupper søger tilbage til fortiden. Det kan både forstås positivt og negativt. I fortiden kan vi hente energi til at tackle nutidens udfordringer. Vi kan også hænge lidt for meget fast i fortiden – dvæler måske ved særlige begivenheder, skoletid, eksamener, kærester o.s.v. Der er således en dobbelt betydning i titlen. På det mere fantasifulde plan kan der også associeres over at mindes, at svuppe og en svupper.
Allis Helleland skriver i sin biografi om JHS, at titlen blev valgt bevidst: ”Det gjaldt om at bryde det gamle ned, tænke nyt og til stadighed eksperimentere. Der kunne let gå for meget mindesvupperi i det, hvis man kiggede tilbage.”
Skulpturen er udført i portugisisk granit i 1991-92, indkøbt af Statens Kunstfond 1992 og opstillet på ÅSG i 1993. Skulpturen består af 7 forskellige stykker. To vertikalt placerede granitstykker nederst, et i hver side, ser ud til at støtte og balancere de overliggende 3 horisontalt orienterede stykker.
JHS opfatter titlerne på sine værker som et digt. Digte og skulpturer i granit har forøvrigt noget til fælles. Kunstneren fjerner i begge tilfælde materiale, indtil værket står præcist og let.
Kan man overhovedet tale om en erfaring mindre? Erfaringer er bearbejdede oplevelser, bevidste eller ubevidste. Erfaringer kan bygge på egne oplevelser, men også være kulturelt overleverede. Det er erfaringer, som i et eller andet omfang kræver formidling fra anden siden, fra forældre, skolen o.s.v. Der er en række oplevelser vi skal igennem og erfaringer, som skal gøres for at udvikle os som hele mennesker. Det kan være hårdt og berøre os dybt og længe. Vi kan ikke bare springe over hvor gærdet er lavest. Man kan diskutere hvor højt gærdet så skal være. Hvad hører med? Liv og død er store områder, som på et eller andet tidspunkt vil trænge sig på. Når vi har gjort en bevidst erfaring på nogle af de væsentlige områder i tilværelsen, så kan vi tale om, at der er en erfaring mindre at gøre sig. Med tanke på skulpturen og de to balancerende sten nederst, kan man stille det spørgsmål, om der er erfaringer, som er så uomgængelige, at hvis de mangler, så balancerer tingene ikke rigtigt?




