Til forsiden
Printervenlig udgave
Mere om nyheden

And the winner is ...

24.06.10 12:55

Elevaktiviteter Kategori: Elevaktiviteter


And the winner is ...


 

Der er god grund til at mindes skolens storslåede filmfestival, som blev afholdt i begyndelsen af juni. Det var en dejlig aften med fremragende film og elegante elever.

Vinder af juryens store Fenrispris blev filmen "Eksamen" lavet af Holger, Søren, Morten, Simon og Schiller fra 2.c.

Vinderne af publikumsprisen Den Gyldne Dolly for henholdsvis b- og c-niveau gik til førnævnte "Eksamen" og "Bedre held næste gang" af Mads, Emilie, Simon, Julie,  Marianne og Katrine fra me1.

Prisen for bedste fotografering vandt "Duskammerater" af Amalie, Emilie, Mia, Ida og Kimmie fra 2.e for sine utroligt smukke billeder.

Prisen for bedste klipning tilfaldt "På broen" af Nanna, Hanna, Marie, Lea og Signe Aare fra 2.e for sit hæsblæsende, medrivende fortælletempo.

Prisen for bedste lydarbejde gik til "Prima Nochte" af Anders, Anders, Anne, David og Israa fra me2 for dens uhyggeligt vellykkede lydbillede.

Og så mangler vi stadig at offentliggøre vinderen af aftenens oscar-quiz. Det var Line Davidsen og Jesper Johansen fra 2.e, der – som de eneste – sammen kunne gætte alle tolv spørgsmål om den amerikanske filmpris. De vil få overrakt en håndfuld gamle oscar-vindere på første informationsmøde efter sommerferien.

Tillykke!

Gense forrige års Fenris-vinder, Kærlighedens pris, på Youtube: http://www.youtube.com/watch?v=antM3d4zZQE

Se alle nyheder

Se arkiv