Hvad er Isiolo?
Isiolo er navnet på en by i Kenya, hvor der ligger et børnehjem, som ÅSG en årrække har støttet med et månedligt beløb.
Indsamling hver måned
Pengene indkasseres ved, at Isiolo-gruppen i starten af hver måned samler ind i klasser samt på lærerværelset. Gymnasiets bidrag er et led i en større indsats for at forbedre forholdene for Kenyas børn, der udføres af Child Welfare Society of Kenya, som er en frivillig organisation, der sørger for at skabe forbindelsesled mellem Kenya og frivillige bidragsydere i den rigere del af verden.
Hvad går pengene til?
De børn, der kommer på børnehjemmet i Isiolo, er gadebørn, der enten er forældreløse, eller hvis forældre ikke gider, eller ikke kan, tage sig af dem. På børnehjemmet får de mad, drikke, medicin, tøj, skolegang og ikke mindst kontakt med ansvarlige, voksne mennesker, der hjælper dem til at komme videre med et bedre liv.
Uden bidraget fra elever og lærere på ÅSG ville alt dette ikke kunne lade sig gøre, da det er en altafgørende indkomst, der gør børnehjemmets og dermed de kenyanske børns overlevelse mulig.
Præmie for det største beløb
Efter hver indsamling får den klasse, der har doneret månedens største beløb til Isiolo, belønnet med en hjemmebagt kage.
En oversigt over størrelsen af klassernes månedlige beløb vil blive hængt på opslagstavlen, så det er muligt at se, hvor meget der skal til for at vinde næste måneds kage. Som noget nyt bliver der givet besked på klassernes konferencer en dag i forvejen, sådan at man, hvis man ønsker, kan nå at få taget nogle penge med i skole til næste dag.

