Århus Statsgymnasium er et festligt og et festende gymnasium. I løbet af skoleåret ligger der forskellige elevfester, de såkaldte solder, som du kan læse mere om under menupunktet til venstre.
Solderne har et tema, og til de fleste af solderne er der kun adgang for skolens elever og tidligere elever. Dog ligger der i løbet af året skolefesten og festen for gamle elever, hvor også andre end skolens elever deltager.
Muligheden for køb af af øl og vin mm. til festerne sker efter særlig aftale med rektor. Til elevfester kan der købes øl og alkoholprodukter med styrke som almindelig øl.
MGP - Melodi Grand Prix - afvikles først internt på ÅSG, og vinderen herfra dyster mod vinderne fra de andre Århus-gymnasier til det intergymnasiale MGP, som afholdes på skiftende gymnasier i Århus.
I løbet af året er der desuden cafeer på udvalgte fredage.
Som elev har du mulighed for at deltage i festudvalget, og hvad det nærmere går ud på, kan du se under "Solder" i menupunktet til venstre.



